fredag den 20. januar 2012

Mole poblano

Mole Poblano (de guajolote)
(egentlig til kalkun, men gerne til kylling, høns eller andet kød. Kan også laves med bønner i stedet for kød)


(Kalkun i chokolade- og chilisauce)
1 kalkun (4-41/2 kg) eller kyllingekød, brystkød, overlår – ca 2 kg
1 tsk salt
Til sauce:
4 tørrede chili pasilla
4 tørrede chili mulato
6 tørrede chili ancho
(eller 14 tørrede ancho)
1/2 liter hønseboullion
1 3/4 dl mandler
2 1/2 dl grofthakket løg
3 mellemstore tomater (eller 2 1/2 dl konserverede tomater)
1 1/4 dl rosiner
2 spk sesamfrø
1 tsk finthakket hvidløg
1/2 tsk kanel
1/2 tsk nelliker
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk anisfrø
1 tsk salt
sort peber
2 spsk fedt eller olie
1/2 liter hønseboullion evt. suppen fra kogning af kødet
1 dl usødet chokolade

Start med tilberedningen af kødet (sæt kyllingen over at koge tilsæt evt. lidt hønseboullion, da kogevandet senere kan indgå i retten) – hvis kylling så ca ½ time.

Chilierne deles - stilk og kerner fjernes, overhældes med kogende ½ liter hønseboullion og står 1/2 time.
Sovsen:
Smut mandlerne og blend dem. Kom chilier og udblødningsvandet ved, tomater (uden kærner), løg, rosiner, 2 spsk sesamfrø, hvidløg, kanel, nelliker, koriander, anisfrø, salt og peber og blend til jævn pure.

Tag kødet op af kogevandet (nu hønseboullion).
Smelt 2 spsk fedt på en pande, hæld sovsen i og lad det simre i 5 min. Tilsæt chokoladen og 1/2 liter af hønseboullion (kogevandet) og kog et par minutter.
Skær kødet i mindre mundrette stykker – 2 x 2 cm. Læg kødet i sovsen og læg låg på og lad det simre ¼ til ½ times tid, rør af og til.

Ingen kommentarer: